Nyheder
03 januar 2018

Statens Serum Institut sender patientdata til USA uden at fortælle borgerne om det

Hvis der blot er tale om et forskningsprojekt, så kan danske forskere selv vælge databehandler - også uden for EU. Det betyder, at danske sundhedsdata lovligt sendes på tværs af Atlanten - også uden dataenes ejermand oplyses om det.

Morten Egedal Onsdag, 3. januar 2018 - 5:11

Danske forskere sender person- og sundhedsdata til udlandet, uden at borgerne oplyses om det. Data havner hos såkaldte databehandlere i og uden for EU, der dermed kan få adgang til informationer om alt lige fra blodtype og arvemasse til religion, seksualitet og familieforhold.

Det viser dokumenter fra Statens Serum Institut (SSI), som Version2 har fået indsigt i. SSI har på nuværende tidspunkt 13 såkaldte databehandleraftaler uden for EU og Grønland.

Imidlertid oplyses de danske borgere ikke om overførslerne til udlandet, og netop det hemmelige element mener Catrine Søndergaard Byrne, der er projektleder hos Data Ethics og advokat hos Labora Legal, rummer nogle kritiske aspekter:

»En af de vigtigste elementer i den nye persondataforordning er den gennemsigtighed, der skal være omkring personlige oplysninger. Jeg skal som individ kunne gennemskue og kontrollere, hvor mine oplysninger behandles, hvem der behandler dem, hvem man deler dem med, og hvornår de slettes,« siger hun og tilføjer:

»Man har fra dansk side vurderet, at man vil fravige det her princip om gennemsigtighed i forbindelse med patientdata, hvis de bruges til forskning eller videnskabelige formål.«

Læs mere på version2.dk

FacebookTwitterLinkedinMailPrint

Også interessant

Arrangør

version2-small.jpg
ingenioren-01.png
Partner