Nyheder
17 januar 2019

Sikkerhedsfirma: Hackere står i kø for at angribe forbundne biler

Ondsindede hackere har for alvor fået øjnene op for, at de nye generationer af biler i stigende grad bliver drevet af software, blandt andet i de elektriske systemer, der styrer bilens kontrolenheder.

Ondsindede hackere har for alvor fået øjnene op for, at de nye generationer af biler i stigende grad bliver drevet af software, blandt andet i de elektriske systemer, der styrer bilens kontrolenheder.

Det blev sikkerhedsvirksomheden Karamba Security klar over, efter de etablerede en række fiktive kontrolenheder af bilers elektriske systemer, såkaldte honeypots, der simulerer en bils kontrolsystemer.

På en enkelt måned blev en enkelt kontrolenhed udsat for angreb 300.000 gange.

Læs også: CFCS: Meget høj cybertrussel mod it-systemer bag biler, fly og tog

»Det faktum, at hver enkelt forbundet ECU (elektrisk kontrolenhed i bilen, red.) bliver angrebet omkring 300.000 gange hver måned, illustrerer, hvor kreative og vedholdende hackerne er blevet. I takt med, at selvkørende og forbundne biler bliver softwaredrevne, stiger risikoen for, at hackere finder metoder til at overtage kontrollen med bilen ved at kompromittere ECU'er og infiltrerer biler for at ændre på hastigheden og retninger. Bilindustrien bliver nødt til at tage præventiv handling,« siger Ami Dotan, medstifter og adm. direktør i Karamba Security, i en pressemeddelelse.

Her fandt sikkerhedsvirksomheden 11 forskellige typer af angreb på de elektriske systemer i biler, blandt andet mod netværksprotokollerne Telnet, SSH og HTTP.

Telnet-angrebet lignede til forveksling den type angreb, som en white hat-hacker lavede mod en VW Golf i april sidste år.

Karamba oplyser, at en række af angrebene formentlig er udført af de samme hackere, men virksomheden fortæller, at de har identificeret mindst 3.500 gerningsmænd, og at angrebene er spredt ud over hele verden.

Læs også: Kinesiske hackere finder lang række sikkerhedshuller i BMW'er

Læs mere >>

FacebookTwitterLinkedinMailPrint

Også interessant

Arrangør
Version2
Ingeniøren
Partner